VELKOMMEN TIL UGE 21


Velkommen til en kort, men dejlig uge på Fritidscentret Højvang. I denne uge kører vores Sund Gaming videre. Der har været gang i træning på vores store grønne arealer og derefter træning i eSporten.

I morgen foresætter vores FOTOKLUB med en ny lektion. Desværre har vejret ikke været med os de sidste par uger, men i morgen håber vi at vejrguderne er med os.

Kurt har MADKLUBBEN i Ungdomsklubben tirsdag. Mon ikke han disker op med noget lækkert. Onsdag foresætter Lotte med PIGEKLUBBEN med Ponyspring i salen.

Onsdag har ESPORT stormøde i Ungdomsklubben. Vi er ved at have en stablet en clan på benene. Vi skal planlægge struktur, stil, træning mv. Vi skal også designe vores eget clan logo som de unge selv gør med hjælp fra personalet. Vi glæder os over, at vi står med et stærkt hold der er mindst ligeså motiveret for at blive Aalborgs bedste eSport hold.

Torsdag har vi lukket pga helligedag.

Fredag har vi åben fra 09:00 – 16:00. Der er gratis morgenmad præcis klokken 09:00. Efter morgenmaden er Jesper klar på CROSSBANEN fra klokken 10:00 – 14:00. På Højvang har vi arbejdsdag. Vi skal til at gøre klar til 3 DAGE MED HEST 2017 som er lige om hjørnet. Vi glæder os helt vildt til den kommende fede weekend. Alle er selvfølgelig velkommen til at hjælpe.

Husk en madpakke. Det er vigtigt at have mad så man ikke går helt kold i løbet af dagen!

BILLEDER FRA SUND GAMING

UGENS PROGRAM

[table id=5 /]