VÆRDIGRUNDLAG


Aalborg Kommune har en vision om at skabe de bedste rammer og betingelser for at alle borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv.

På Fritidscentret Højvang prioriterer vi denne værdi højt. Det gør vi ved blandt andet at give alle børn og unge mulighed for at være en del af udviklende og forpligtende fællesskaber.

Vores aktiviteter tager derfor udgangspunkt i en inkluderende tankegang, hvor børn og unge føler sig hørt, anerkendt og inddraget i det daglige liv på Højvang.