SPECIAL GRUPPEN


Specialgruppen er for børn og unge med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

Fritidscentret Højvangs specialgruppe er for børn og unge i alderen 10-18 år.
Inden start på Fritidscentret Højvang skal barnet/den unge visiteres gennem Børne og Familierådgivningen.

I specialgruppen kan du dyrke det gode fritidsliv, sammen med dine venner og andre ligestillede børn og unge med samme interesser som dig. I klubben kan du bruge vores aktiviteter: krea. musik, sport, ridning og være sammen med kæledyrene på Byggeren. Du kan på lige fod med klubbens andre medlemmer deltage i ture ud af huset, samt vores aften-fritidsklub på fredage.

Som ung i et fritidstilbud har du mulighed for at udvider din berøringsflade, både med flere unge, hvor der dannes venskaber som også går ud over klubtiden, men også med andre unge med særlige behov/ handicap/ diagnoser end dine klassekammerater. Du ser unge med andre typer af handicaps, de møder forskellige aldersgrupper, en anden sammensætning af køn. Vi har et fritidstilbud, hvor du kan dele oplevelser og erfaringer med andre unge end dem du går i skole med. F.eks. tilbydes specialgruppernes børn og unge, som alle andre ”normale” børn og unge deltagelse i f. eks i festivals, kolonier, overnatninger, weekend arrangementer, Fritids og ungdomsklubfester, aften arrangementer på tværs af centrene, etc.

Når du bliver 14 år, og efter samtale med dine forældre og pædagogerne, har du mulighed for at starte i Klub Grif, som er et aften tilbud for unge med funktionsnedsættelse, hver torsdag aften se link: http://www.aalborg.dk/media/396659/folder-om-klub-grif.pdf og vores egen side om KLUB GRIF

Specialgruppen har årligt nogle herlige traditioner. 3 arrangementer sammen med de andre specialgrupper i Aalborg kommune:

Den enkelte unge har en kontaktpædagog, som er den der varetager den primære kontakt mellem Højvang og forældre, samt udarbejder Statusrapporter/ handleplaner på den enkelte unge.

Vi har et tæt samarbejde med Svenstrup Skole omkring centerklasserne og én dag om ugen deltager to pædagoger i undervisningen. Tillige deltager pædagogerne i skole-hjemsamtaler på skolen. Her ud over har børnene en lektion med ”krop og bevægelse” på Højvang, som pædagogerne varetager.

Du er altid velkommen til at komme på besøg og se vores klub og se alle de tilbud til dig om et spændende fritidsliv.

Du kan kontakte os på telefon 99 82 34 70