ROBINSON CHALLENGE 2016


Læsø Ungdomsskole og Ungdomsringen Region Nordjylland inviterer til Robinson Challenge 2016 på Læsø.


For femte gang deltager ungdomsklubben på Højvang i Robinson Challenge 2016, som er for unge i alderen 13-18 år. Der deltager unge fra klubber i Midt- og Nordjylland – ca. 150 i alt.

Tidspunkt: fredag d. 23. september til søndag d. 25. september 2016.
Robinson Challenge er en udfordring, hvor du skal have lyst til og mod på at prøve bl.a.:

• Ridning på islandske heste
• Sansebaner
• Saltsydning
• Lerdue-skydning
• Skydning med langbue
• Tømmerflåde bygning
• Naturmad
• Natløb
• Commando Crawl
• og meget mere

Robinson Challenge 2016 ryster de unge sammen og nogle vil overskride grænser. Aktiviteterne skal laves som hold og det er hele holdet, der kæmper sammen. Temaet er adventure games og sammenhold. Udfordringerne er lavet så alle kan være med.

Prisen for turen er kr. 175. Program og pakkeliste kommer senere.

Der er 14 pladser – og tilmelding er efter først til mølle princippet! Tilmelding senest torsdag den 1. september 2015.

NB: Ungdomsringen har tegnet ulykkesforsikring for Robinson Challenge arrangementet, hvor deltagerne på Robinson Challenge vil være forsikret igennem.



HENT FOLDEREN HER

HENT PLAKATEN HER

LÆS MERE PÅ UNGDOMSRINGENS HJEMMESIDE HER