RESSOURCEPLADS


På denne side kan du læse om vores tilbud for ressource plads på Fritidscentret Højvang.

I Aalborg Kommunes 9 fritidscentre har børn og unge i alderen 10-14 år (fritidsklub) og 14-18 år (ungdomsklub) mulighed for at udfolde et trygt og udviklende fritidsliv.

På fritidscentret Højvang er der også børn og unge i ressourceplads eller børn og unge der har en ressourceindsats.

Fritidscentret Højvang har åbent alle hverdage fra skolen er slut til kl. 18, og på skolefri hverdage er der heldags åbent.

For de 14-18 årige er det også muligt at komme i vores ungdomsklub om aftenen.

I fritidscentrene er der mulighed for at deltage i et væld af forskellige aktiviteter og værksteder. Nogle er sæsonbetonede og nogle er særlige for de enkelte fritidscentre, men der er helt sikkert noget spændende og sjovt for alle børn og unge i alle fritidscentre.

Ansatte i fritidscentrene er alle pædagogisk uddannede og har deltaget i efteruddannelse og relevante kurser. Størstedelen har f.eks. en neuropædagogisk efteruddannelse og pædagogerne deltager løbende i relevant efteruddannelse f.eks. ICDP, tegn-til-tale mv.

Hvis dit barn starter i en ressourceplads i et fritidscenter, vil I blive mødt med specialpædagogisk viden, masser af erfaring og invitation til samarbejde om dit barns trivsel og udvikling.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dit barns muligheder for en ressourceplads på fritidscentret Højvang kan du få information ved at ringe 99 82 34 70 og spørge efter Frank Asbjørn Nielsen som er souschef og ansvarlig for ressourcepladserne.


Visitator i Center for Tværfaglig Forebyggelse, Mette Bøgh Pedersen

Træffetid: tirsdage og torsdage kl. 11.00-13.00 på 25 20 01 89