3 DAGE TIL HEST: Vi ses!

ARW 3 DAGE TIL HEST 317


Tak for denne gang / vi ses

En fed weekend er slut. Børn fra hele landet mødtes i det nordjyske til et fællesskab omkring heste. En masse aktiviteter blev lavet, god mad serveret og vigtigst var det helt igennem forrygende engagement der blev vist af alle – store som små.

En masse erfaringer er gjort, og der skal nu evalueres og analyseres med henblik på at gøre det endnu bedre næste år. For 3 dage til hest er kommet for at blive. Børnene har også udfyldt skemaer, så vi også kan blive endnu skarpere på hvad de vil fremadrettet.

TV nord kom kort forbi, og lavede direkte udsendelse. Måske et tegn på, og en understregning af at det var et rigtigt godt projekt.

Som leder af fritidscentret Højvang, har det været en sand fornøjelse at følge processen fra de første frø blev sået og tanker tænkt, til at se hvordan det hele formede sig. Tak til alle for indsatsen op til projektdagene og undervejs på de tre dage.

En stor og speciel tak til alle de frivillige og hjælpere som i den grad tog over på opgaveløsningerne. Uden jer var det her ikke muligt at gennemfører.

En kæmpe stor tak til ungdomsringen for at gøre det muligt for os at lave denne weekend.

En naturlig træthed – på den fede måde – har nu ramt aktørerne, og vi ser frem til at gennemse alle de mange hundrede billeder og video klip, der nu skal redigeres og vil fylde lidt på Højvangs hjemmeside de næste dage.

Dagligdagen kalder igen – og vi kan kalde det 50 dage i klub, inden kolonierne og sommerferien rammer Højvang. Dagligdagen er det vigtigste, men hvor glider den godt i alle aktiviteter, på skolerne og i det opsøgende arbejde, når man har oplevelser som denne med i bagagen.

Centerleder Henrik Leth Nielsen

ARW 3 DAGE TIL HEST 306

Andrea | Jemina | Caronline