Vores medlem og ansatte i fritidsjob Mathias Revsbæk Iversen forlod os for ca seks måneder siden, for at tage på efterskole. Det har vi fået en update om som vi selvfølgelig deler med alle jer 🙂

Mathias skriver:

Mit indtil videre fantastiske ophold på Tronsø skolen, køre nu på det sidste halv år .

Det betyder også at et halvt efterskole år nu er gået. Det har vært alt afgørende for mit ophold, at jeg har haft muligheden få at kunne låne ponyen Romeo’s Gorm med fra FC Højvang.
Da året startede fløj tiden afsted. Vi rykket os med lynets hastighed, både ride messing men også personlighedsmæssigt. På vores vej er vi blevet afbrudt af både op og nedture, i form af fx. Uoverensstemmelser og manglende kommunikation især under ridning hvilket bl.a. også har ført til både vores første og forhåbentlig også sidste styrt… styrtet tog hårdt ikke mindst på min selvtillid, men også på romeo’s selvtillid.

Jeg nåede til den beslutning at romeo og jeg ikke skulle springe mere, men heldigvis blev det tid til 2. Ud af 3. foredrag med Rasmus bagger, hvilket var gnisten til modet igen.
En af de ting som jeg blandt andet valgte at tage med mig var da Rasmus pludseligt spurgte alle: “hvem her kan godt lide udfordringer” hvorefter næste alle rækker hånden op, derefter siger han: “om lidt for i en opgave af mig, efter et par minutter vil 10 af jer som lige har sagt i godt kan lide udfordringer komme op til mig og fortælle alle de andre jeres svar på denne opgave” pludselig er der ingen der er klar på en udfordring når det kommer til stykket.

Rasmus siger så: “jeg tror det er det uvisse der giver usikkerheden, hvilket faktisk er meget skægt da det jo er det uvisse der gør en opgave til en udfordring, så reelt er der her ca. 2 rytter der er klar på en udfordring, hvilket er overraskende når man som rytter burde være klar på udfordringer…”
Det satte tanker igen hos mig da jeg jo selv stod med en nok så stor udfordring, nemeligt min og Romeo’s frygt… Ud fra det valgte jeg at tage udfordringen op for forhåbentlig at mindske frygte eller måske helt fjerne frygten fra både romeo og jeg.

Derfor valgte jeg at gå et par skridt tilbage og få bygget selvtilliden op igen, i form af at Romeo har haft en snak med Tove Nilsen (Hestevisker), jeg har fået mentalt coaching af en uddannede coach ved navn Helga, hvorefter vi sammen har vært en uge i praktik ven en uddannede berider Dennis noes, hvilket gav os andre øjne på tingene.
Alt det arbejde var ej spildt, det så vi især til vores alder sidste ponystævne sammen nogen sinde, hvor vi kom med et fint come back hvilket vil sige at vi sluttede med en bom i en LD (70 cm) som udelukkende var en rytterfejl hvorefter vi ellers er fejlfri i LC (80 cm) indtil jeg på alder sidste spring glemmer banen.

Ovenpå det come back kom Romeo På en uges juleferie hjemme ved min gode veninde Melanie, hvor han bare gik og hyggede sig sammen med hendes hest.
Derefter startede jeg ham lige så stille op, hvor han bare var en stjerne fra dag 1. Første spring time i det nye år gik langt over forventet, Romeo gjorde sit allerbedste og kunne pludseligt være på alle faste pony afstande igen, inklusiv vores store frygt nemmeligt kombinationerne.

Succesen fortsætter i lynets hastighed og vi er bare mega klar til næste udfordring møder os. “Never give up, but think like a winner”

Mvh Mathias Hedegaard Iversen