ROBINSON CHALLENGE 2018


Læsø Ungdomsskole og Ungdomsringen Region Nordjylland vil gerne inviterer jer til Robinson Challenge 2018 – på perlen i Kattegat – Læsø, fra fredag den 28. september – søndag den 30. september 2018.

Robinson Challenge 2018 er for alle klubber og ungdomsskoler, der er medlem af Ungdomsringen. Arrangementet er for unge i alderen 13-18 år.

Robinson Challenge 2018 ryster de unge sammen. Nogle vil overskride grænser og/eller se sider af sig selv og hinanden, som de ikke vidste de havde.

Aktiviteterne skal laves som hold, og man kan ikke stemmes hjem eller ud, hverken som hold eller enkeltperson. Temaet er adventure games og sammenhold! Udfordringerne er lavet, så alle kan være med.

Kom og prøv bl.a.:

Ridning på islandske heste

Sansebaner

Saltsydning

Lerdue-skydning

Bygge tømmerflåder

Naturmad

Natløb (fredag/ lørdag)

Commando Crawl

Plus meget meget mere…

Robinson Challenge er en kæmpe stor oplevelse. En oplevelse der vil blive siddende i de unge i lang tid. På Robinson Challenge vil de unge blive udfordret fysisk og psykisk på en positiv og anerkende måde af nogle fantastisk dygtige og rummelige instruktører. Robinson Challenge er en modpol til den verden de unge lever I i dag. Til Robinson Challenge på Læsø bliver de trukket ud af deres vante rammer og kommer back to basic, de skal bruge deres krop og kreativitet.

Robinson Challenge er god til, at få de unge til at ændre værdier og handlemønstre. Man kan ikke undgå at blive i godt humør, dette gælder både ung som voksen. De unge vil få mulighed for at skabe nye netværk og få en masse nye venner.

Er det noget for dig så henvend dig til Simone.

Læs mere på Ungdomsringens hjemmeside HER