REFERAT FRA GAMING MØDET 18.09.2018


I går fik vi skudt vores gaming møde i gang. Vores mål med møderne er at vores medlemmer får mulighed for at blive hørt, og komme med input og ønsker til vores gaming på Fritidscentret Højvang. Planen er at vi holder møderne en gang om månenden.

Vi nåede ikke alle punkterne igennem igår, da bølgerne gik højt, men som Lasse udtrykte det elegant “det var det første møde, så det er ok” og ja det var ok at vi fik det første møde.

Der var 15 unge til stede. Vores nye pædagog Sebastian fik præsenteret sig selv da han bliver en del af vores gaming fremadrettet.

Vi fik startet ud med formålet er med møderne, og derefter gik vi gang.

Første punkt var vores Lan Party i efterårsferien.
Der blev diskuteret følgende:

  • Alle 4. klasserne må være med til midnat.
  • Man må gerne tage sin egen maskine med. Spille konsoler er også velkommen. Gerne med skærme! Kurt og Dan har booket klubbens bus, så vi kan hjælpe med afhentning af udstyr
  • Klubben har kabler. Man skal have sin maskine med + en lille strømskinne om muligt.
  • Klokken 14.00 kan man begynde at sætte sin maskine op. Selve lan party’et starter klokken 16.00
  • Fredag før efterårsferien er sidste tilmelding. Tilmelding er i cafeen
  • De unge må gerne hjælpe med at trække kabler, sætte bord op m.v. så det er en fælles aktivitet
  • Vi spiser Brændende Kærlighed, og hotdogs til natmad

Derefter blev der snakket om ønsker til fremtidige spil.
Der er ønsker om:

  • Fifa 19 (som udkommer i denne måned)
  • Rocket League (som kræver PS4 controllere)
  • Ark (gratis spil som personalet vurdere om det indgår i vores mål)
  • Skins til Fortnite

Derudover var der et ønske om ens headsets på alle maskiner. Vi har udskiftet næsten alle vores headsets til Steelseries Artics 3 men mangler til to maskiner. Ledelsen har allerede givet grønt lys for at vi indkøber de to sidste! 

Til sidst fik vi en snak om reglerne i vores gaming rum. Den sidste tid har vi oplevet at man skifter hold under en kamp. Det fik vi en snak om, at man ikke gør da det giver en meget dårlig stemning. Ydermere fik vi snak om at råbe i gaming og hvordan man kan fortælle andre, at de skal dæmpe sig på en positiv måde.

Vi siger tak for et godt møde hvor der var højt til loftet 🙂

Mvh Kurt, Sebastian og Dan