CIRKUS


På denne side kan du læse om vores cirkus på Fritidscentret Højvang.

Cirkus er en aktivitet der foregår i Højvangs sal hver mandag og fredag

Her får du muligheden for at udfordre dig selv på en anderledes måde.

Man kan både lære at stå på stylter køre på ethjulet cykel, lave akrobatik på gulv- og i luften, men man kan også bare komme og hygge sig med at prøve vores cirkusting af.

I cirkus er der altid en god stemning hvor vi har fokus på at bakke hinanden op og give klapsalver og ros når vi viser hinanden de nye tricks vi har lært.

Cirka to gange årligt laver vi forestillinger med publikum hvor man kan være med foran eller bag scenen hvis man har lyst.

Er der en cirkusprinsesse, luftakrobat, klovn eller en sprechstallmeister gemt i dig, eller har du bare lyst til at have det sjovt og være aktiv på en anderledes måde så er vores-cirkusværksted sikkert noget for dig.